Børslimgranulat, 10 x 80 g

https://www.provet.dk/web/image/product.template/1219/image_1920?unique=eb5b31c

Ikke tilgængelig for salg

Denne kombination eksistere ikke.

BESKRIVELSE

Børslimgranulat er et pulver til fremstilling af en særdeles smørende og effektiv børslim til brug ved lejeforandringer og fødselshjælp på kvæg.


Børslimgranulatet ligger i breve med 80 gram, og et brev rækker til fabrikation af 5 liter brugsklar børslim.

Brevets indhold tilsættes langsomt 5 liter håndvarmt vand under konstant omrøring.

Blandingen skal efterfølgende henstå i 5 min, hvorefter børslimen er klar til brug.

Ønskes en tyndere konsistens, kan mere vand tilsættes under omrøring.


Børslim er yderst velegnet i kvægpraksis, hvor der ofte er brug for store mængder af smøremiddel i forbindelse med fødselshjælp. Det kan være i situationer, hvor fostervandet er gået, og kalven er tør eller i tilfælde med lejeforandring, hvor kalven ikke ligger i en normal position til fødsel.

Hvis kalven ligger forkert fx. baglæns, med hovedet drejet til siden eller benene i en uhensigtsmæssig stilling, kræver det, at dyrlægen kan yde fødselshjælp og repositionere kalven inde i livmoderen.

Børslim i rigelige mængder vil lette håndteringen og repositionering af kalven, idet den smørende effekt vil medvirke til at kalven lettere kan glide på plads under manøvren.


Børslim er også en afgørende faktor ved føtotomier på kvæg, hvor børslimen appliceres som erstatning for eller supplement til fostervandet.

En føtotomi er en kirurgisk procedure, hvor en død kalv parteres inden i koens livmoder, og derefter fjernes via den naturlige fødselsvej. Uden føtotomien vil koen ikke overleve.

Det er essentielt, at dyrlægen kan fjerne fosterdelene skånsomt og uden at forårsage skade på koen, hvilket børslim er en medvirkende faktor til. Udover at smøre fødselsvejen effektivt, så fosterdelene lettere kan glide igennem, vil børslimen medvirke til reduktion af friktion samt beskytte væv og omkringliggende strukturer under parteringen.


Skulle der opstå behov for mere børslim undervejs, kan der hurtigt laves en ny blanding.

Der må kun anvendes frisklavet børslim!