CLUNIA Maintenance Zn gel, 59 ml
Mucoadhærerende oral gel
Indhold pr. enhed: 59 ml |
Pakning: Flaske |
BESKRIVELSE
CLUNIA® Maintenance Zn gel er en mucoadhæsiv oral gel, som hjælper til at opretholde normal mundhygiejne og modvirker plak og dårlig ånde hos hest, hund, kat og eksotiske kæledyr.
CLUNIA® Maintenance Zn gel påføres tandkødet i begge sider af overmunden, hvorefter den automatisk fordeler sig i mundhulen.
Gelen er let at administrere og kan påføres direkte fra flasken på større hunde og heste. Ved mindre dyr, som små hunde, katte og eksotiske kæledyr, kan gelen kommes på en finger/tandbørste og påføres tandkødet.
CLUNIA® Maintenance Zn gelens evne til at hæfte sig til mundslimhinden, sikrer at gelen forbliver og virker der i længere tid end fx en mundskyllevæske.
Ved daglig anvendelse modvirker CLUNIA® Maintenance Zn gel plak og dårlig ånde.
CLUNIA® Maintenance Zn gel indeholder zinkgluconat.
Zink trænger ind i plak og påvirker anaerobe bakterier, hvilket modvirker plakdannelsen.
Zink indgår også i dannelsen af collagen og fremmer helingen af beskadiget væv.
Indholdet af taurin i CLUNIA® Maintenance Zn gel forebygger dårlig ånde.
Dårlig ånde skyldes ofte flygtige svovlforbindelser, som hovedsageligt produceres af anaerobe bakterier i munden.
Taurin kan binde sig til disse flygtige svovlforbindelser og danne stabile komplekser, hvilket reducerer deres evne til at producere den ubehagelige lugt, der er associeret med dårlig ånde.
Desuden medvirker taurin til oxidation af ildelugtende flygtige fedtsyrer, som er biprodukter af bakteriel nedbrydning af madrester og døde celler i munden.
Disse to mekanismer hjælper til sammen med at skabe en friskere ånde og forbedre mundhygiejnen.
CLUNIA® Maintenance Zn gel fremmer, forlænger og forbedrer effekten af en tandrensning og virker profylaktisk efter tandrensningen.
Dermed kan tiden mellem tandrensningerne øges, og antallet af bedøvelser af hunden eller katten mindskes.
CLUNIA® Maintenance Zn gel er sikker at anvende og ideel til langvarig brug.
Gelen er uden smag og indeholder IKKE alkohol eller xylitol.
CLUNIA® Maintenance Zn gel misfarver ikke emalje, pels eller andet i omgivelserne.
1 ærtstor dråbe (ca 0,5 ml) til dyr op til 10 kg. Øg dosis til mellemstore og store hunde samt til heste. De fleste dyr vil acceptere direkte påføring fra flasken. For at øge accepten hos små dyr kan dråben af gel sættes på en pegefinger, vatpind eller lignende og påføres tandkødet. Gentages dagligt for maksimal effekt. Mundhulen bør jævnligt kontrolleres af dyrlægen.
Advarsel: Opbevares utilgængeligt for børn og dyr. Opbevar flasken tæt tillukket på et tørt og køligt sted, beskyttet mod sollys. Kun til brug på dyr.
Brugsanvisning:
Påfør 1 dråbe gel på tandkødet i begge sider af overmunden. Gelen vil automatisk blive fordelt i mundhulen.
Sammensætning:
Zinkgluconat 1,5 %, taurin 0,5 %.
Indeholder også: carboxymethylcellulose, methylparaben, propylparaben, acid blue 9 (FD&C Blue-1), vand.